Camilla Wandahl

Camilla Wandahl

Camilla Wandahl (f. 1986) er uddannet folkeskolelærer og debuterede
i 2009 med den anmelderroste ungdomsroman Hjerte i vente. Hun har
siden skrevet mere end 30 bøger for børn og unge, herunder de populære
serier Veninder for altid og Alt om at være pige. Wandahl holder foredrag på
skoler, biblioteker, i kirker mm. Camilla var nomineret til Orlaprisen i
2012 og 2017 og er en aktiv forfatter og blogger, der hele tiden er aktuel med nye bøger, som børnene kender.

Forfatteren fortæller gerne om:
Camilla Wandahl fortæller dialogisk, levende og i øjenhøjde om sine bøger og sit forfatterskab.
• For 3.-6. klasse: Både drenge og piger bliver fanget af fortællingen om den første Wandahl (der var sørøver!), og de er også helt med på at høre om pinlige løjer fra Alt om at være pige (fx hunde, der pludselig ”sidder sammen”). Så selvom Camilla fanger pigerne lige på kornet med den aktuelle Veninder for altid, så er drengene lige så underholdt.
• For 7.-10. klasse og gymnasiet: Med udgangspunkt i sine ungdomsromaner fortæller Camilla om angst, kærlighed, identitet - og skriveprocessen. Camilla kommer også gerne med skrivetips til forfatterspirer!

Et forfatterbesøg kan kombineres med en novelleworkshop, og efter aftale kan foredrag bookes som turneer med rabat.

Aktuel med: Før og efter Selma, udkommer i august 2018.
Der er ingen i verden som Selma. Hun er den eneste, der forstår det med Lauras mor. Og den eneste, der får Laura til at føle sig i live. Men det er Selma, der sætter reglerne. Og man svigter ikke Selma. Før og efter Selma er en roman om to unge piger, der begge har problemer og dæmoner at slås med, og som hver især forsøger at dulme en indre tomhed med både sex og småtyverier. Bogen er fortalt fra Lauras synsvinkel og fortæller råt, kortfattet og rammende om magtrelationer mellem piger, om både Lauras kærlighed til og angst for at miste den tætte - og eneste - veninde. Bogen indgår i den populære og anmelderroste ZOOM-serie.

Pressen skriver om Forræderiske hjerter:
»En velskrevet og inderlig historie om den svære skelnen mellem forelskelse, kærlighed og venskab og ikke mindst et kompliceret forhold til en mor, som selv har rigtig svært ved at  nde fodfæste og være det fundament en datter kan læne sig op ad (...) Her er den rette blanding af kærlighed, benspænd, alvor og spirende seksualitet. Anbefales varmt til PLC og folkebiblioteker.«
– Pia Gunilla Park, Lektør

bund.png