Caroline Ørsum

Caroline Ørsum

Caroline Ørsum (f. 1985) debuterede med Hovedet i skyerne i 2009. Sammen med Ina Bruhn og David Meinke står hun bag ungdomskrimiserien Genstart (2009-10) og gyseren Ordenen (2011). Hun er bl.a. også forfatter til de realistiske ungdomsromaner Siden for evigt (2011), Den første freak på månen (2013) og Kære dumme døde Vik (2015).

Forfatteren fortæller gerne om:
Psykisk sårbarhed, fankultur og livsbekræftende venskaber: Om arbejdet med romanen Wiki over Miss Elises elendige liv (2018). Hvorfor Elises historie er vigtig at fortælle, og hvordan det var at portrættere Elises kamp med angsten. For 7.-10. klasse.

Astronautdrømme, Jylland og familiekaos: Ud fra sit eget forfatterskab fortæller Caroline om skriveprocessen og idéerne bag Den første freak på månen (2013) og giver et spændende indblik i 11 hemmelige bonus-facts om bogen. For 7.-10. klasse.

Den realistiske roman for unge: Med afsæt i enten Den første freak på månen, Kære dumme døde Vik eller Wiki over Miss Elises elendige liv fortæller Caroline om at skrive realistiske romaner for unge, og hvordan hun selv begyndte at skrive. Hvad genren kan, inspirationskilder og skriveprocessen. Klassen kan evt. have læst og forberedt spørgsmål til én af romanerne. For 7.-10. klasse.

Aktuel med: Wiki over Miss Elises elendige liv, udkom i februar 2018.
I over et år har Elise været moderator på Pale Blue Horizons danske fanside. Så da CrossroadsGirl, Monkey Boy, Moonlight-Kit og de andre fans aftaler at mødes inden koncerten, siger hun også ja, selv om hun er rystende nervøs. For hvad vil der ske, når de andre nder ud af, hvem MissElise i virkeligheden er? At hun har været indlagt på ungdomspsykiatrisk, og at hun må kæmpe for at holde natteangsten og skyggekvalmen på afstand?

Pressen skriver om Kære dumme døde Vik:
”Hun har så meget spændende sprog i sig, hende Caroline Ørsum (...) tempoet er skruet helt ned, hendes prosa er sanselig, komprimeret og fuld af detaljer, hendes replikker er mundrette og endda indimellem humoristiske. Og så er det store drama, tra kulykken, og de store emner som sorg, tab, død og kærlighed, som ulykken fører med sig, udelukkende dramatisk, fordi det nu engang er hæsligt og forfærdeligt at miste en, man elsker. Ydre dramatik og billige tricks fsor at vække store følelser er ligesom ikke Caroline Ørsums gebet.
– Kamilla Löfström, Dagbladet Information. 

bund.png