Digte og tegninger med Nunu og veninder

Venskab, poesi, piger

Digte og tegninger med Nunu og veninder

Nunu og veninder er en historie på rim om at være midt i lige nu. Om både at have humør som en stormvind og en skyfri dag, om at løbe om kap med sin egen fantasi og ligge i mørket og høre natten. Om veninder og familie. Om rokketænder, anemonetid og vildtvokseværk.

Gå på opdagelse i Nunus univers, skriv venskabsdigte, lav din egen poesibog, fremfør rim og remser, lav en årstidsfrise og meget mere med billeder og ord inspireret af bogen.


Aktiviteter:
• Lav din egen poesibog med digte og billeder. Den kan for eksempel hedde Olivia og veninder, hvis du hedder Olivia eller Omar og venner, hvis du hedder Omar.
• Øv jer i at læse digtene højt med rim og rytme og remser. Bagefter kan I sammen lave en digtoplæsning, hvor hele Nunu og veninder bliver fremført fra ende til anden.
• Lav en kæmpestor plakat i klassen. Den ene side skal I male med tjubang og glade farver, den anden side skal være mere poetisk og stille. Bagefter skal I finde digte fra bogen, som I synes passer til den ene side og til den anden side. Skriv digtene pænt på et stykke papir og lim det på, så farver, ord og stemning passer sammen.
• Lav en lang frise i klassen med tegninger, der viser: Forår, sommer, efterår, vinter. Hvilke digte fra bogen passer til hvilken årstid? Sæt dem på plakaten, hvor de passer.

 

Målgruppe:
Indskoling, mellemtrin, PLC
 

1x1_Nunu-og-veninder.jpg
Anne Prytz Schaldemose (tekst) og Lea Letén (illustrationer) Kontakt:  fotograf@anneps.dk  Hjemmeside:  www.forfatter.anneprytzschaldemose.dk

Anne Prytz Schaldemose (tekst) og Lea Letén (illustrationer)
Kontakt: fotograf@anneps.dk
Hjemmeside: www.forfatter.anneprytzschaldemose.dk

bund.png