Glenn Ringtved

Glenn Ringtved

Glenn Ringtved, født 1968 i Usserød, har en bachelor i Dansk fra Aalborg Universitet og er forfatter.

Siden Glenn Ringtved debuterede i 1995 med BENNY BØF-FUGL OG ANDRE HISTORIER FRA CIRKUS BAMBINO har han skrevet mere end fyrre bøger for børn og unge. Heriblandt fodboldserien DREAMTEAM, GRÆD BLOT HJERTE og GODNAT SAGDE KATTEN. Sammen med forfatterkollegaen Sanne Munk Jensen har Glenn Ringtved skrevet ungdomsromanen DIG OG MIG VED DAGGRY, for hvilken de modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger.

Billedbogen GRÆD BLOT HJERTE blev i 2017 tildelt prisen The Batchelder Award for bedste udenlandske børnebog udgivet i USA ved American Library Associations årlige prisuddeling.

 
bund.png