Hjørnelæsning

Fiktion, kreativitet, tegne, Flip-flap, fakta, viden, fagbog, informationssøgning

Hjørnelæsning

Hjørnelæsning er højtlæsning af en bog i hvert af klassens fire hjørner. En elev læser højt, og de øvrige elever fordeler sig i fire grupper som tilhørere.

Når alle er på plads, fortæller/præsenterer højtlæseren forfatteren, illustratoren mm. 

Under højtlæsning, skal de være gode lyttere/tilhørere til hjørnelæsningen.
Efter højtlæsning, klapper de af hjørnelæseren, og så skal de stille spørgsmål til hjørnelæseren. Det kan være: 

Noget, der undrer
Noget, de ikke forstår
Noget, de godt kan lide
Noget, de ikke kan lide
Noget, der ligner noget, de har læst eller set før
Hvad ved de om forfatteren, illustratoren osv.

Til slut siger de tak for højtlæsningen, og så skifter de elever, der lytter hen til et nyt hjørne og så fremdeles, indtil lytterne kommer til det hjørne, de begyndte ved.

Man kan vælge, at det er en bog med samme titel, der højtlæses i hvert hjørne, eller fire forskellige bøger af samme forfatter. Eller det kan være samme genre og forskellige forfattere. Det kan også være fagbøger. Mulighederne er mange.

Efterbehandlingen er at skrive. Det kan være resumé, genfortælling, boganmeldelse, meddigtning eller der kan produceres foldebøger eller tegneserier.

Hjørnelæsning kan ramme flere danskområder på én gang – både mundtlighed og skriftlig fremstilling. 


 

Målgruppe:
PLC

Indsendt af:
Marstal Skole

bund.png