Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen 

Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) er en af tidens mest populære
forfattere blandt store børn og unge. Han har udgivet adskillige bøger
inden for gys og fantasy, deriblandt serien Den store Djævlekrig og serien
om Antboy. Han begyndte at skrive, da han gik i 10. klasse og skrev
næsten tyve romaner, som alle blev afvist af forlagene, indtil han i
2000 debuterede med trilogien Slaget i Caïssa. I sine bøger leger Kenneth ofte med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den frie vilje. Han har modtaget ere priser, bl.a. børnenes egen Orla-Pris tre gange. Hans bøger er udkommet i over 13 lande, og ere af bøgene er solgt til lmatisering med stor succes i ind- og udland. Bl.a. blev den første Antboy-bog lmatiseret i 2013 med Nicolas Bro i rollen som superskurken Loppen, og Antboy 3 havde premiere i 2016. Serien Den Store Djævlekrig blev afsluttet i 2016 med sjette og sidste bind, Den faldne djævel, der vandt Blixenprisen for årets børne- og ungdomsudgivelse 2017. 

Forfatteren fortæller gerne om:
• Kenneth Bøgh Andersen fortæller med udgangspunkt i sit forfatterskab om de tanker og temaer, der ligger til grund for hans fortællinger samt processen fra idé til bog. Han læser også op, og der vil være god tid til spørgsmål.
• Foredragene henvender sig til skolebørn fra mellemtrinnet og op. Bøgerne i forfatterskabet passer til forskellige målgrupper: Antboy-serien for mellemtrinnet, serien om Den store Djævlekrig for 5. klasserne og op, og De Hvide Mænd for overbygningen. 

Aktuel med: Jagten på julemandens latter, udkommer i oktober 2018.
Jagten på Julemandens latter er en nissefortælling fra Julemandens slot om, hvad der sker, da Julemanden pludselig ikke længere kan sige sit ”Ho-ho-ho”. Det kræver et større detektivarbejde at nde årsagen ...
Selv om Jagten på Julemandens latter er en nisse-detektiv-historie, viser Kenneth Bøgh Andersen sig fra sin venligste side og sørger for en lykkelig slutning, så julefreden kan sænke sig. Jagten på Julemandens latter er en selvstændig fortsættelse af Juleønsket af samme forfatter.

Pressen skriver om Monster Lilit:
”Denne anmelder har tidligere kaldt Kenneth Bøgh Andersen gysets stormester. Det holder stadig [...]” - Kari Sønsthagen, Berlingske 

 

 

bund.png