Lars Daneskov

Lars Daneskov

Lars Daneskov (f. 1963) er uddannet journalist og debuterede som forfatter i 1993 med ungdomsromanen Kridthuset. Han har siden skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet Mor har en baby inde i maven og den prisvindende serie om Anton og hans mor hjemme i Ostehuset. Senest har Lars Daneskov bidraget til novelleantologien Skam, skrevet serien om Stenfjæs samt fortællingen om Ottos godnathistorier Godnat og sjov godt.

Aktuel med: Stenfjæs siger stop
Stenfjæs siger stop er tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Det er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder. 

 

Pressen skriver om Stenfjæs-bøgerne:
»Den er sjov. Så er det sagt.«
***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet

»Lars Daneskov har igen skrevet en sprudlende, sjov højtlæsnings-eller selvlæsningsbog.«
- Børn & Unge


»Stenfjæs er en humoristisk højtlæsningsbog til børn fra ca. 6 år om venskab og at ønske at ens forældre havde lidt mere tid og var lidt sjovere - og så at ønske at det hele blev som det var før, når man får sine ønsker opfyldt. Det er en hyldest til fantasien men samtidig også en erkendelse af at børn faktisk har brug for noget stabilitet og kedelighed i hverdagen. Det hele kan godt blive for tosset og ikke alle ønsker bør blive opfyldt.« 
- Kathrine Pachniuk, Bibliotekatten

»Stenfjæs bøgerne bliver sammenlignet med Ole Lund Kirkegaard, og med rette, for disse to bøger af Lars Daneskov er utrolig morsomme, samtidig med at de både kan underholdte børn og de voksne - særligt elsker jeg at bøgerne er med til at give lidt stof til eftertanke til de voksne […] Jeg er ikke i tvivl om at den her serie kan blive en ny favorit i de danske hjem. Det er det i hvert fald allerede blevet herhjemme.« 
***** - Karin Hald, Skrivepulten

 

1x1_Daneskov,-Lars1_foto-Stine-Heilmann.jpg
splitter-med-logo.png