Tone Mygind Rostbøll

Tone Mygind Rostbøll 

Tone Mygind Rostbøll (f.1982) er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Hun har skrevet flere film og tv-serier - bl.a. ungdoms-serien Limbo (2014) og den Robert-vindende dansk/franske film Lulu (2014). Hjertet banker dog stærkest for eventyret fortalt til og med børn. I 2015 skrev og instruerede hun tv-serien Min oldefars historier (2016), som foregår på familietunet i Norge med hendes søn og dansk/norske morfar i hovedrollerne. Det er den tv-serie, som ligger til grund for den aktuelle børnebog af samme titel. I 2017 skrev og instruerede Tone den populære efterfølger, tv-serien Min mosters historier (2017). Tone underviser desuden i at skrive lmmanuskripter og har været afdelingsleder på Talentskolens lmlinje og ekstern lektor på manuskriptuddannelsen på SDU. 

Forfatteren fortæller gerne om:
• Historiefortælling og oplæsning for børn i alderen 4-9 år: Tone læser op af Min oldefars historier som en hyggelig stund for børn – gerne i følgeskab med deres forældre eller bedsteforældre. Hun fortæller om Oldefar og Theodor og livet på fjeldet og katten Bombibitt – og hun trækker altid en ekstra Tykke-historie eller to op af hatten. Tone fortæller også meget gerne om tv-serien, som havde premiere før bogen, hvis det har interesse.
• Undervisning for unge / voksne i at skrive  lmmanuskripter: Tone underviser i, hvordan man skriver  lmmanuskripter med udgangspunkt i tre-akt-strukturen, den gode historie og den stærke hovedkarakter. Undervisningen kan efter aftale have et fokus på fx bog-adaptationer eller historier fortalt til børn. Undervisningen kan både tage form af en forelæsning og en eller  ere workshops, hvor deltagerne guides gennem skriveøvelser.

Aktuel med: Min oldefars historier, udkom i maj 2018.
Theodor er 5 år og på besøg hos sin eventyrlige Oldefar, som bor på en bjergtop langt oppe i Norge sammen med den lille kat Bombibitt. Oldefar har klap for det ene øje, og han går altid med hat og ryger cigar og griner, så det runger mellem fjeldene. Men vigtigst af alt, så er Oldefar rigtig god til at fortælle historier om dengang han var dreng og havde en ven, som hed Tykke. For oppe på fjeldet hos Oldefar er der ingen iPad og ingen andre legekammerater. Her er der tid til at fordybe sig i den gode historie, og kun fantasien sætter grænser for legen.
Min oldefars historier er røverhistorier fortalt mellem to generationer i et poetisk univers på det norske fjeld. Bogen bygger på forfatterens eget liv: Oldefar er Erik Rostbøll – Tones morfar på 91, som er forfatter og bosat i de norske fjelde, og Theodor er hendes 5-årige søn. Min Oldefars Historier udkom som tv- serie i 2016 på DR Ramasjang. Bogen er gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen. 

03-tone-mygind-rostboell.jpg

Kontakt:
tone@tone-film.dk 

 

bund.png