Zakiya Ajmi

Zakiya Ajmi 

Zakiya Ajmi (f. 1992) er børnebogsforfatter og har skrevet billedbøger, højtlæsningsbøger og tween-romaner. Et år gik hun på DR’s interne uddannelse Talentholdet, hvor hun primært lavede radio på Ramasjang og Ultra, inden hun igen droppede ud for at forfølge forfatterdrømmen.

Forfatteren fortæller gerne om:
• Hvorfor hun synes, det er vigtigt, at børne- og ungdomslitteraturen afspejler virkelighedens mangfoldighed og diversitet.
• Hvordan hun håber, at antologien Brun kan være med til at sætte tanker og samtaler i gang om identitet, og om hvordan vi ser på hinanden og os selv.
Målgruppe: Foredragene henvender sig til folkeskolens ældste klassetrin, gymnasieklasser og biblioteker.

Aktuel med: Brun, udkommer i november 2018.
Brun er en antologi, der handler om at være brun. Anderledes. Fremmed. Indvandrer. Men den handler også om ikke at være det. Den handler om alt det, man også er, ud over brun, og om alt det man slås med, som måske/måske ikke knytter sig til ens hudfarve.
Forfatterne kommer fra alle dele af det danske kulturliv: Der er skønlitterære forfattere, studerende og debattører. Alle har fået frie hænder: Skriv, hvad du vil, men med udgangspunkt i det at være brun.

bund.png